Stress Symptomer

Stressbelastninger resulterer i symptomer af forskellig art. Nogle optræder hurtigt, andre efter længere tids belastning. Nogle mennesker oplever kun nogle få af symptomerne andre adskillige. Det er symptomernes sværhedsgrad, der afgør funktionsniveauet og dermed den grad af sygdomsfølelse, den enkelte vil føle.

Vi vurderer stresstilstande ud fra de tre nedenstående kategorier; Fysiske, Psykiske og Adfærdsmæssige.

Fysiske symptomer

Bliver vi forskrækkede eller oplever en voldsom begivenhed, kender de fleste af os til fornemmelsen af indre uro, rysten på hænderne, sved på panden og hjertebanken.

Det er typiske stresssymptomer, som opstår pga stimulation af det sympatiske nervesystem, hvorved adrenalin frigøres i større mængder fra binyremarven.

Blodtryk og puls stiger, karrene i huden trækker sig sammen, pupillerne udvides, fordøjelsen stopper og blodet løber til musklerne.

Vi er parate til at kæmpe eller flygte.

Ved en længerevarende belastning kan disse symptomer udvikle sig i en invaliderende grad, som hæmmer livsudfoldelsen og –kvaliteten.

Har du en kronisk sygdom kan den blive værre

  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Rygsmerter
  • Træthed
  • Hjertebanken
  • Smerter i brystet
  • Åndedrætsbesvær
  • Forhøjet BT
  • Håndrysten
  • Svimmelhed
  • Tics
  • Svedeture
  • Mavepine
  • Kvalme
  • Appetitløshed
  • Diarre
  • Forstoppelse
  • Smerte
  • Svamp
  • Nedsat sexlyst
  • Nedsat potens og libido
  • Øget antal infektioner
  • Forværrelse af kroniske sygdomme

Psykiske symptomer

Irritabilitet, indre uro og rastløshed er oftest de første psykiske symptomer ved stress. Symptomer, der er velegnede, hvis man skal være på vagt og parat til at håndtere belastninger.

Afhængigt af den enkeltes arvelige og opvækstmæssige forhold kan denne akutte fase gå over i aggressivitet, angst eller udmattelse.

Træthed, som oftest følger senere i forløbet, er et psykisk hovedsymptom.

Hukommelses-og koncentrationsbesvær begynder at optræde efter længere tids belastning.

Der kan opstå følelser af lavt selvværd og uoverkommelighedsfølelse, en tilstand der kan være svær at skelne fra en egentlig depression.

Det er vigtigt at slå fast at, at disse symptomer vil forsvinde med tiden, når den stressudløsende belastning forsvinder.

  • Energiløshed
  • Træthed
  • Koncentrations problemer
  • Hukommelsesbesvær
  • Uro
  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Uønskede tanker
  • Humørsvingninger
  • Vrede
  • Perspektivløshed
  • Manglende humor
  • Mareridt
  • Tab af kontrol
  • Følelsesmæssig overreaktion
  • Udmattelse
  • Lavt selvværd
  • Angst
  • Depression

Adfærdsmæssige symptomer

Stort set alle symptomer på stress kan også ses ved egentlige sygdomme og er derfor ikke specifikke for stress, bortset fra søvnløshed, et symptom, der specielt ses ved stress.

Søvnløshed kan antage mange former, dog er det typisk for den stressede at vågne midt om natten med tankemylder og besvær med at falde i søvn igen.

Stress påvirker også appetitten, nogle mister den og blive tynde, men langt de fleste trøstespiser og en øget lyst til sødt kan føre til vægtøgning.

På arbejdspladsen vil stress ofte medføre en påvirkning af samarbejdsrelationerne; aftaler holdes ikke, møder aflyses, opgaver bliver overfladisk udført, og der kan komme vredesudbrud og aggressivitet.

Prøv Stresstesten, der er baseret på stresssymptomer.

  • Bider negle
  • “Skærer tænder”
  • Søvnløshed
  • Rastløshed
  • Manglende engagement
  • Hyperventilation
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Indadvendthed
  • Isolation
  • Ubeslutsomhed
  • Let til tårer
  • Øget brug af stimulanser: tobak, alkohol bl.a. (selvmedicinering)
  • Øget sygefravær

Vær opmærksom på:

  1. De fleste sygdomme er påvirkelige af stress. Især inflammatoriske (fx astma og infektioner) og psykiske sygdomme( fx angst og depression) giver anledning til symptomer, når vi belastes. Stress øger risikoen for at få symptomer fra en i forvejen eksisterende sygdom. Og stress accelererer sygdomsfremkaldende processer som fx åreforkalkning og nedsættelse af immunforsvaret.
  2. Kend dine stresssymptomer, så du kan reagere på dem. Betragt dem som kroppens signal på at noget er galt.
  3. Langt de fleste stresssymptomer er uspecifikke, dvs at de kan have andre årsager end stress. Få altid din læge til at afgøre om du ”bare” kan kalde det stress. Dog er søvnløshed et mere specifikt stresssymptom, så reager på dårlig nattesøvn over længere tid, og find ud af, hvad der belaster dig.

Er dette symptomer du kan relatere til, og er du i tvivl om hvorvidt du behøver at reagere på dem? Så prøv vores stresstest og se dit stressniveau:

Prøv Stresstesten