Virksomheder

Behandlingen

Når en medarbejder sygemeldes grundet stress, er det en stor belastning for både medarbejderen, familien og arbejdsstedet.
Det er vigtigt, tidligt at få identificeret stresstilstanden, da en længerevarende belastning, ofte betyder længere sygemelding, vanskeligheder ved at vende tilbage til vante arbejdsfunktioner eller vedvarende nedsat arbejdsevne.
Hos Kalmia tilbyder vi en behandling, der skaber mulighed for at genvinde kræfter og kompetencer. Ved længerevarende stressbelastning er nervesystemet så belastet, at evnen til restitution er beskadiget. Dette har en generel negativ indflydelse på evnen til at koncentrere sig, vurdere, danne overblik og tage beslutninger, men påvirker også evnen til at samarbejde og mellemmenneskelig interaktion.
Kalmia tilbyder stressbehandling, der både retter sig mod årsagerne til stress, den konkrete arbejdsmæssige situation og vejleding i coping-strategier og problemløsning samt generel psykisk og kropslig restitution.
Forholdet mellem krop og sind er vigtig. Mindfulness og den kropslige tilgang er central i forhold til kroppens grundlæggende restitution. Sammen med den terapeutiske behandling og den personlige vejledning skaber de mulighed for at medarbejderen igen kan genvinde kræfterne, komme tilbage og finde ny balance med sig selv og sit arbejds- og familieliv.

Behandlingstilbud:

 kalmia-5

Stress og arbejdsliv

Stress er en normal kropslig reaktion på, at de oplevede krav og udfordringer til den enkelte overstiger de ressourcer, der er til rådighed.
Stress og belastning er et stadig stigende problem for medarbejdere på arbejdspladserne. Dette betyder store omkostninger økonomisk, organisatorisk, samfundsmæssigt og personligt. Omkring 10 procent af danskerne oplever stressreaktioner i dagligdagen. Dette begrundes generelt med en stadig intensivering af arbejdslivet, større individualisering, global konkurrence med krav om stadig fleksibilitet og omstillingsparathed. Andre beskriver usikkert afgrænsede arbejdsopgaver, flydende overgange mellem arbejde og fritid. Dertil kommer øget forventningspres enten i form af for høje indre forventninger eller ydre krav. Konkret kan der være trivselsproblemer i forhold til ledelse, samarbejde og kommunikation eller problemer privat.

Hvilke symptomer får man ved stress?

Stress viser sig oftest ved indre uro og søvnbesvær. Stress udvikler sig forskelligt afhængig af personlighed og typer af belastning. Symptomerne kan være ængstelse, øget følsomhed eller irritabilitet, koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse. Man kan have svært ved at danne sig overblik, kan fx lave flere aftaler samtidig, glemme også ganske basale ting, begå fejl, der igen kan betyde at man tvivler på egen formåen og isolerer sig. En reaktion der igen forstærker stressbelastningen og desværre ofte indebærer, at man prøver at skjule sin tilstand eller forestiller sig at man kan arbejde sig ud af den.

Hvilke risici er der ved stress?

Stress kan på længere sigt betyde væsentlig belastning af helbredstilstanden og øge risikoen for hjertesygdomme. Stress, der ikke behandles, kan udvikle sig til angst og depression, eller til en mere kronisk tilstand, som enten forlænger fraværet fra arbejdsmarkedet eller betyder varig nedsættelse af arbejdsevne med store personlige og økonomiske omkostninger.
Derfor er det vigtigt, så tidligt som muligt, at identificere en stresstilstand. Jo tidligere en stresstilstand er erkendt, jo lettere vil den være at behandle, og justeringer eller ændringer arbejdsmæssigt vil oftest kunne forhindre yderligere udvikling af stresstilstanden. Ved en tidlig indsats vil en delvis sygemelding samtidig med behandling ofte være at foretrække.

Forebyggende råd til virksomheden

Stresspolitik

Den generelle trivsel er central på arbejdspladsen. Det skal være tilfredsstillende at gå på arbejde. Trivsel er forbundet med, at medarbejderne oplever tydelighed i forhold til roller, kompetencer og ansvar. At de har indflydelse på deres arbejdsforhold, men også mulighed for fagligt at udvikle sig. Omgangstonen bør være ordentlig, ligeledes er et godt samarbejde af stor betydning for nedsættelse af stressniveauet. Virksomheden må have fokus på værdier, psykisk arbejdsmiljø, trivsel, anerkendelse og konflikthåndtering. Derfor er udvikling af en stresspolitik, som de ansatte føler medejerskab af, vigtig for at forebygge stress.

Beskyttende faktorer i forhold til stress:

A) Organisation og ledelse
Klare formulerede forventninger både med hensyn til kompetencer og ansvarsfordeling. Tydelighed i organisatoriske forretningsgange samt videregivelse af relevante informationer. Passende kvalitetskontrol. Feedback fra ledelse og kollegaer. Klar og synlig ledelse og kommunikation. Overensstemmelse mellem værdier og ledelsesmåder.

B) Belønning, anerkendelse og udviklingsmuligheder
Balance mellem oplevet indsats og belønning og generelt en anerkendelse af arbejdsindsatsen. Mulighed for faglig udvikling. Passende variation i arbejdsopgaver. Udfordrende, men håndterbare arbejdsopgaver. Mulighed for meningsfuld fordybelse.

C) Relationer, mening og sammenhæng
Gode samarbejdsrelationer og mulighed for sparring i relation til arbejdsmæssige problemstillinger. Støtte i forbindelser med problemer, stress og kriser. Gode kommunikationsfærdigheder og effektiv konflikthåndtering. Meningsfulde arbejdsopgaver. Klare visioner, mål og værdier. Positive interne normer og respektfuld arbejdskultur.

D) Stresshåndtering til ledere
Det er vigtigt, at lederen har kendskab til og kan håndtere, når medarbejdere viser tegn på stress. Det er også centralt, at medarbejderne føler tryghed ved at henvende sig til lederen i forbindelse med stress.

 

 

10 gode råd:

  • Lav en stresspolitik som led i personalepolitikken
  • Giv medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdet skal gøres
  • Giv den enkelte mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt
  • Lav funktionsbeskrivelse for den enkelte
  • Gør arbejdet meningsfulgt og giv feedback
  • Udarbejde rammer for konflikthåndtering
  • Sørg for at rammer for socialt samvær er i orden
  • Prioriter at tonen på arbejdspladsen er god
  • Lav regler mod mobning
  • Klæd lederne på til ledelse