Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og kroppens reaktion på en belastning. Kortvarig stress, som vi oplever hver dag, gør os i stand til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk. Det kan være at komme over vejen, nå bussen, gå til eksamen eller jobsamtale. Kortvarig stress er helt normalt og hensigtsmæssigt. Langvarig stress giver derimod symptomerne både fysisk og psykisk og kan lede til sygdom. Det er vigtig at skelne mellem den kortvarige og akutte stress og den langvarige, som kan være skadelig for helbredet.Kortvarig stress
Kortvarig stress er stress der varer timer eller dage. Vi kommer ofte i en kortvarig akut stresstilstand, hvor krop og psyke reagerer. Kortvarig stress skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt. Det kan føles ubehageligt, mens det står på, men når udfordringen er overstået, aftager reaktionen, og vi kan slappe af igen. Måske har du mærket stresssymptomer som hjertebanken, ubehag og irritation. I nogle tilfælde, som f.eks. ved en ubehagelig samtale, kan der opstå følelsesmæssig uro og stresstilstanden kan komme til at strække sig over meget længere tid end samtalen varede.Langvarig stress
Hvis det der stresser os ikke forsvinder, men bliver ved med at give ubehag over uger, måneder eller år, taler vi om langvarig stress. Det kan bl.a. opstå ved stort arbejdspres, sygdom eller skilsmisse. Får vi ikke mulighed for at komme ud af belastningen og bliver ved med at være anspændte, bliver det farligt og på sigt opslidende for kroppen. Immunforsvaret bliver svækket og vi bliver mere modtagelige overfor sygdomme. Vi kan alle blive ramt af kronisk stress, uanset hvor robuste vi ellers syntes at være.Symptomer på stress
Stress kan vise sig på mange måder. De vigtigste kendetegn er:Fysiske reaktioner
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Indre uro
- Mavesmerter
- Appetitløshed/øget sult
- Hyppige infektioner
Psykiske reaktioner
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat humoristisk sans
- Depression
Adfærdsmæssige reaktioner
- Søvnløshed
- Uengagerethed
- Aggressivitet
- Irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser
- Øget sygefravær
Nogle af symptomerne betyder mere end andre.
Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender vi alle til, når vi bliver presset. De forsvinder, når vi føler os ovenpå igen. Får du til gengæld sværere og vedvarende symptomer, er det et signal om at der må gøres noget. Problemer med søvnen er et hyppigt tegn på stress, og kan gøre det svært at komme ovenpå igen.Hvad kan du selv gøre?
Er du stresset, er det bedste, du kan gøre at tale med en anden person om det. Vælg én du har det godt med. Det hjælper at sætte ord på, hvordan du har det, og hvad der udfordrer dig, du bliver klogere på dine udfordringer og hvad du evt. kan gøre.
Identificer, hvad det er der stresser. Oftest er det en kombination af årsager, der er belastende. Det er ikke nødvendigvis kun dit arbejde. Der er ofte tale om en kombination af private og arbejdsmæssige faktorer.
Se på din kalender, er der plads til det uforudsete ting og pauser? Vær realistisk. Har du for mange arbejdsopgaver til for lidt tid, så få din leder til at hjælpe med at prioritere. Er det på hjemmefronten, at det spidser til, så skru ned for ambitionerne. Overblik skaber kontrol, og følelsen af kontrol giver os ro. Lyt til din krop. Kroppen er god til at fortælle os, hvornår vi er pressede. Det er bare ikke altid, at vi lytter efter. Lær dine signaler at kende, så du kan bruge dem til at bremse op. Hvis du er i tvivl, om dine symptomerne skyldes stress, skal du gå til din egen læge og blive undersøgt. Nå vi er stressede, har vi brug for hjælp. Vær åben og tag i mod hvad du kan få af hjælp både på arbejde og privat. Det kan være at du har brug for en sygemelding helt eller delvist i en periode.Forebyggelse
Det er OK at have travlt og føle sig presset af og til. Det er bare vigtigt at kunne mærke, hvornår det er nok, og der er brug for en pause. Desværre bliver vi døve for kroppens signaler, når vi er pressede. Når vi er pressede bliver behovet for kontrol større, og vi ender med at bekymre os om alt muligt. Ofte tænker vi på rigtig meget, som vi faktisk ikke kan gøre noget ved eller som bare er mulige problemer langt ude i fremtiden. Det er vigtigt for at forebygge at fokusere på her og nu. Meditation og mindfulness kan hjælpe os med at mærke vores krop og bevare fokus.